Som du kan se, har jeg lavet endnu en hjemmeside. Jeg beklager, at jeg ikke har gjort noget ud af det æstetiske.
2023 var et rimeligt hårdt år for mig, og ergo går jeg ud fra, at det også var et rimeligt hårdt år for dig.
Jeg har sagt og gjort nogle ting imod dig, som jeg ikke er stolt af, men til trods for det, prøver du stadigvæk at hive mig i mål.
Jeg ved ikke hvad målet er, men hives derhen det skal jeg.
Det er egentligt lidt utroligt, hvor meget ét menneske kan betyde for et andet. Og det er også lidt uhyggeligt.
Forhåbentligt er det ikke chokerende, hvor meget du betyder for mig. Den evige kamp om at holde mig i live, du konstant strides imod er ydmygende.
At holde af én kan være forrygende, men det er også et ansvar, og det kan være et hårdt ét af slagsen. Jeg håber, at jeg en dag kan vise dig det samme.
Jeg tror en del af mig, har svært ved at tro på, hvor meget jeg betyder for dig.
Jeg føler altid lidt, at jeg aldrig siger "tak" nok. Så her er det. Tak for alt det du gør. Tak for din evigt utøvende støtte.
Tak for at aldrig overhovedet så meget som at tænke på at give op. Tak for at orke at gide. Jeg ved, at det kan være svært.
Tak for alle krammene. Tak for at ringe hver dag og løse en Connection. Jeg ser frem til det hver dag. Tak for at køre til Aarhus hver anden Lørdag.
Tak fordi du er dig. Og tak for at løse mine dumme puzzles.
Det er lige blevet den 8. December, da jeg skriver det her. Det vil sige, at om omkring 32 timer, så skal jeg i den Gamle By med dig. Jeg glæder mig.
Jeg har pt. lavet omkring 7 connections, 5 wordles, 1 hullet ordjagt, 5 Spelling Bees, og 2 koder (jeg er ikke færdig med den der fører hertil).
Jeg har idéer til andre ting, men jeg ved ikke hvor meget jeg når. Jeg håber, at jeg når en del. Du har fortjent en del.
Grunden til at jeg skriver det her, er fordi, at jeg skal have noget at kæmpe for her. Og alt det dér sukkersøde "Åh, jeg elsker dig så højt mor.
Du betyder så meget for mig. Bla bla bla." nonsens, er der for at give mig en motivation for at komme i hus med det her.
På en måde, så er det her lige så meget en gave til mig selv, som en gave til dig. En grund til at arbejde på noget, som er sjovt at lave
for en person jeg holder rigtig meget af. Det her er min belønning... men det er ikke din.
Din belønning er det her link til en video af en dør, der spiller jazz.
Det var alt, jeg havde at sige. Jeg elsker dig, bye bye!